Viljestyrke har altid været, og bør vel også, på mange måder, være en beundret egenskab. Hvis man har en vis portion viljestyrke er der mange ting der lettere lader sig gøre.
Men netop det, er sandsynligvis grunden til den udbredte misforståelse, at det er viljestyrke man har brug for, når man vil smide nogle kilo, eller holde op med at ryge, eller en hvilken som helst anden større livsstilsændring.
Og det er så også grunden til, at man efterfølgende føler sig forfærdelig viljesvag, når det ikke lykkes at lave den livsstilsændring.
Men det er slet ikke manglende viljestyrke der er problemet. Problemet er, at viljestyrke slet ikke skulle have været involveret i processen, i første omgang.
Viljestyrke er godt på den korte bane, når man forholdsvis kortvarigt skal gøre noget svært. Noget der på en eller anden måde er krævende. Du kan for eksempel bruge viljestyrke, hvis du har brug for, at smide et par kilo op til weekenden, så du kan klemme dig i habitten, eller den lille sorte, der på mystisk vis er blevet, den alt for lille sorte.
Men du vil nok også opdage, at næste gang du tager festtøjet frem, så strammer det de samme steder igen.
For viljestyrke er rigtig godt, her og nu. Men i samme øjeblik du slipper tøjlerne, falder du tilbage til den måde du plejer at gøre tingene på, din oprindelige indstilling, kan man måske kalde det.
Samtidig er det jo viljestyrkens natur, at den hele tiden henleder opmærksomheden på det du prøver på at ændre. Og alt hvad du giver opmærksomhed vokser. Så når du prøver på, at bruge viljestyrke til at lave større livsstilsændringer, virker det faktisk modsat, og du vil få brug for mere og mere af det, indtil du til sidst må opgive kampen.
Viljestyrke er ikke altid vejen. Og i forbindelse med livsstilsændringer skal den kun bruges til at fastholde din opmærksomhed på det du gerne vil, og på alt det gode du forventer kommer ud af at lave ændringen. For på den måde vil tingene stille og roligt dreje i den rigtige retning, og du vil, når du kommer i mål, ikke længere skulle slås for at holde den nye retning.
“The business of the will is always the same, that of keeping your mental faculties where they will do the work you intend them to”. Genevieve Behrend