Jeg havde, indtil for ikke så lang tid siden, en gammel mand i min bekendtskabskreds. Gammel af år var han, over 80, men bestemt ikke af sind. Han var en ung mand der bare med tiden var havnet i en gammel krop.
Vi kendte såmænd ikke hinanden særligt godt, men vi hilste på hinanden når vi passerede hinanden på vejen, og vi vekslede en sætning eller to når vi tilfældigt mødes.
Manden havde, da jeg først mødte ham, en trehjulet knallert. Et gammelt køretøj, med et lille lad bagpå. Den lignede noget, nogen havde flikket sammen hjemme i garagen. En af de historier han yndede at fortælle var da også at, den, mere end en gang, havde bragt ham i politiets søgelys. For, som han smilende sagde; “Den ligner jo ikke noget, der er lavet til at køre på vejene”.
Men den var god nok, typegodkendt og det hele. Og som knallerter flest, havde den en topfart på 35-40 kilometer i timen, hvilket så ud til at passe ham fint. Det var i hvert fald sjældent, han tog farten af. Og jeg har mere end en gang set ham tage et sving, helt bogstaveligt, på to hjul.
Men en dag for ikke så længe siden skete der det, at formodentligt velmenende omgivelser fik ham overbevist om, at det ikke er forsvarligt for en gammel mand at køre med den fart. Derfor måtte han af med knallerten.
I stedet fik han en eletrisk scooter. Sådan et lille elkøretøj ligesom det de andre gamle mennesker kører på. Skinnede rød, som mange af dem er. Med fire hjul, som de fleste andre har. Og en topfart på 6-8 kilometer i timen, ganske som de andre.
Men stik imod hvad man skulle tro, viste det nye køretøj sig, at være betydeligt farligere for ham, end den knallert, han havde holdt så meget af.
Jeg hilste på ham nogle uger senere. Før i tiden hilste han altid med hele armen og et bredt smil. Nu sad han sammensunket og uden skyggen af liv i sit ansigt. Han kom rullende hen af cykelstien med en fart de fleste af os ville kunne gå fra, og han hilste med et lille løft af højre hånds pegefinger. I det jeg passerede ham, så jeg en lille smule vand løbe ned af hans kind. Måske var det vinden?
Det var vel tre måneder siden han havde fået sit nye køretøj, men han blev ti år ældre på den tid. Den unge, gamle mand, var blevet til en gammel, gammel mand, ganske som så mange andre.
Moralen? Der vil altid være nogen, der vil fortælle dig, hvad der er bedst for dig. Hvad du skal og ikke skal, kan og ikke kan, bør og ikke bør. Men de tager fejl.
For der er kun en der ved hvordan man er dig…