Julen er vanernes fest, og i december måned, gør vi i den grad tingene som vi plejer. Det gør vi faktisk altid, men når det er jul er vi mere opmærksomme på, at det hele skal være som det altid har været.
Der er så mange traditioner, vi gladeligt holder i hævd, så megen skik og brug, og så meget, “Det har vi altid gjort…”.
År efter år gør vi de alle ting vi plejer at gøre, og så vidt muligt gør vi det sammen med dem, vi plejer at gøre det sammen med.
Traditionen tro, bliver vi også bedre mennesker i julen. Vi bliver mere hjertelige, og gør gode ting. Køber “Hus forbi”, tager slik og kager med på arbejde. Og måske tager vi endda et kødben med hjem til hunden.
Men det er alligevel ikke kun godt. For julen er vanernes fest, på mere end en måde. Det er også de dårlige vaners fest. Vi spiser meget mere, drikker mere og bruger vildt mange penge.
Når julen er ovre står vi, forædte og forarmede, og spørger os selv hvorfor vi gjorde det igen. Alt i mens vi spekulerer på, hvordan vi nu skal få råd til at holde den nytårsfest, vi plejer at holde.
Men heldigvis ligger nytår jo sidst på måneden, der er penge på vej. Med lidt god vilje, kan indkøbene sagtens klares nytårsaftens dag. Appetitten er så småt ved at vende tilbage. Så vi holder nytårsfest som vi plejer, sammen med de mennesker vi plejer. Vi spiser og drikker for meget, som vi plejer, laver de nytårsforsætter vi plejer. Til midnat skåler vi og ønsker hinanden godt nytår, som vi plejer, og vi slutter af med at gå alt for sent i seng.
Og så er festen forbi.
For første januar, er vanernes Nemesis. Det er her, de møder deres endeligt. Nu skal alt være anderledes…
Kaffe og kage bliver skiftet ud med kildevand og gulerødder. Tobakken erstattes af tyggegummi, plastre eller mærkelige sprays. Og de lange aftener i sofaen, er blevet til tidlige morgener på skovstien.
Alt er på rette vej.
Og for mange af os, bliver den næste uge den længste på hele året.
Men der er håb forude. Snart begynder hverdagen, at tage over igen, og vi glider lige så stille tilbage til det vi kender.
Nu er det ikke længere vanerne der står for skud. Nu er det nytårsforsætternes tur. Ikke med brask og bram, som da de blev lavet, tværtimod, de sygner nærmest bare hen, visner og dør i ubemærkethed.
Og alt er godt igen, alt er som vi kender det.
Men næste år…